Alle regnvejrets farver

Interview ved Suzanne Schytt, bibliotekar, Helsingør Hovedbibliotek.

Billedkunstneren Liselotte Elley, som udstiller i Hovedbibliotekets forhal i september 04, har glædet sig over de mange regnfulde dage i juni-juli.
De fleste har sikkert oplevet de dage som gråt i gråt, men Liselotte har stået ude under halvtaget ved sit hus i skovbrynet på Esrumvej i Helsingør, og set regnvejrets funklende farver.

Øjeblikkets struktur

Farveindtrykkene er nedfældet på mængder af kvadratiske flader, som er lagt ud på borde eller står op ad væggen under halvtaget.
”Når det regner, suger jeg rigtigt farvespillet til mig. Jeg arbejder hurtigt for at fastholde øjeblikkets farve, og har hele tiden mange flader i gang.
Når der ikke er mere plads til at lægge fra på, stopper jeg op, og går i gang med detaljerne i hver enkelt billede.
Nu, hvor solen skinner, er jeg vild med de sarte farver. I en periode har jeg dyrket dybt mættede, røde farver. Jeg leger med farverne, lægger lag på lag, indtil der viser sig de strukturer, som jeg vil arbejde videre på.”

Ville lave godt design

Liselotte Elley voksede op i Glostrup, og har tegnet siden hun var lille. Som helt ung startede hun med at komme i dekoratørlære i forretninger med modetøj.
”Men modetøjet kom hurtigt til at hænge mig ud af halsen. Jeg ville selv lave noget godt design og søgte derfor ind på Skolen for Brugskunst og Design på tekstillinien. Her fik jeg virkelige gode lærere som f.eks. Tusta Wefring, Frank Rasmussen og Gregers Jensen.

Der var dejligst ved Kronborg..

På et tidspunkt var jeg med til at starte tekstildesigner-gruppen ”Sirenerne”, som dengang samledes i Espergærde, men senere åbnede forretning og værksted i Helsingør.
Da jeg mødte min tidligere mand, og vi skulle beslutte os til et sted at bo, satte vi os ned med en bog, der viste luftfotos af en lang række større, danske byer.
Gudhjem og Helsingør så smukkest ud af alle, og vi valgte så Helsingør.
Det passede jo også fint med min tilknytning til ”Sirenerne”!

Vende tilbage i sit spor

I flere år handlede det om design og stoftryk, og at lave billedkunst, som jeg gør i dag, var ”en by i Rusland”. Det var en spændende tid, og jeg har haft den glæde, at møde en af ”mine” silkeskjorter en dag i toget – 20 år efter! Men en dag stoppede jeg med at lave stoftryk. Jeg kunne ikke udholde den miljøforurening, som håndværket medfører, og desuden var arbejdet med stoffet mere og mere blevet til billeder.

Fra stoftryk til billedkunst

Jeg begyndte så at gå i mesterlære hos 3 forskellige kunstnere, Egon Bjerg Nielsen og Niels Wamberg, senere Erling Frederiksen, professor på Kunstakademiet.
Nu, hvor jeg i mange år kun har arbejdet med billedkunst, opdager jeg en sjov ting - at jeg er begyndt at vende tilbage til min tid som stoftrykker. Jeg bruger for tiden de samme lag-på-lag teknikker som dengang, blot anvendt på billedflader.

Kunst og kunsthåndværk

Vi har en dødhård opdeling mellem ”rigtig” kunst og kunsthåndværk her i Danmark. Er det f.eks. mindre ”kunst ”at male på tekstil – eller lave udsmykningsarbejder? Hvis man ikke lige følger den ”trend”, der hersker i kunstverdenen lige nu, kommer man ikke gennem nåleøjet til censurerede udstillinger, som f.eks. Kunstnernes Efterårsudstilling. Jeg udstillede på KE i 1982, men bryder mig generelt ikke om censurerede udstillinger.

Går egne veje

Først og fremmest koncentrerer jeg mig om at gå i dybden med tingene og finde mine egne veje. Jeg blev opdraget med, at tingene skulle være på en bestemt måde, måske er det derfor, jeg hele tiden bryder, og finder nye usædvanlige kombinationer og sammenstillinger.
Men selvfølgelig er det vigtigt at udstille. Det er anstrengende og bekosteligt, men respons er nødvendig.

Sårbarhed

Man bliver sårbar, når man udstiller, og jeg kan være ekspert i at blive ”fornærmet”, som jeg engang blev det, da jeg hørte, at en køber af et af mine billeder, havde ”forvist” billedet til soveværelset. Det skulle jo hænge på præsentationsplads i stuen, mente jeg. Senere fortalte køberen mig, at det var en helt bevidst placering – han holdt så meget af det billede, så det var det første han ville se på, når han slog øjnene op om morgenen og det sidste, han ville se, inden han skulle sove. Det var en flot melding!

Gode energier

”Allerhelst vil jeg jo være nyttig og gøre gavn, og bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg slår igennem med mine billeder, bliver jeg meget ked af det.
Og hvad mener jeg med at gøre nytte og gavn? Lige præcis det, som den lille historie fortæller:
At skabe billeder, som giver andre mennesker gode energier”.